Sociale historier

Sådan skriver du en social historie

Mange med autisme er detaljefokuserede og bliver meget let optaget af detaljer i helheden, hvor mennesker uden autisme, neurotypikere, ofte ser i helheder eller sammenhænge.
Det kan f.eks. være, at personen med autisme ser en detalje i en film og så sætter detaljen gang i tankerne og for andre vil det se ud som, at personen ser filmen, men personen er indvendigt opslugt af detaljen.

Carol Gray, som har opfundet metoden med sociale historier, sagde under et besøg i Danmark i 2017, at en social historie skaber sammenhæng for mennesker med autisme, sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid – det man også kalder central kohærens.

Ydermere så kan det blive ekstra svært, hvis sammenhængen også indebærer en vis grad af gensidigt samspil med andre mennesker eller at det foregår et sted, som er uden for komfortzonen f.eks. i skolen.

En social historie er et støtteredskab, som er med til at anvise personen med autisme, hvordan de skal mestre en given situation.

En social historie kan blandt andet bruge til at anvise en ønsket adfærd, men den kan f.eks. også bruges til at rose en adfærd (den vinkel glemmes ofte).

Der er nogle faste ingredienser i en social historie, men formen på den kan variere, alt efter om det er et barn, en ung eller en voksen, som du laver den til.

Det kan være, at du til et barn skriver

• Jeg hedder Lucas og er 8 år ….

Til en ung eller en voksen, skriver du måske

• Hej eller kære Lucas, du har givet udtryk for ….

En social historie har kun ét emne, så ikke ”Når jeg går i bad” og ”Når jeg børster tænder” i samme sociale historie.

En social historie virker, men kun hvis den gentages igen og igen, indtil den nye mestringsstrategi virker.

Hvis den f.eks. handler om at gå i bad, så læs den hver aften, inden barnet skal i bad.

En social historie skal som udgangspunkt laves af den, som har førstehåndsviden og har oplevet det. Det betyder, at hvis du har oplevet noget, så virker det bedst, hvis du skriver den og ikke sender dine oplevelser til mig og beder mig om at skrive historien.

Det en rigtig god idé, hvis du bruger noget, som personen, som den sociale historie retter sig mod, har sagt eller gjort, så der bliver genkendelighed.

Det kunne f.eks. lyde: Lucas, du har sagt, at du er ked af, at du kommer til at slå Peter, når du er gal.

Hvor det passer med en overskrift, så holdes den positiv og peger fremad. Så overskriften handler ikke om, at Lucas skal holde op med at slå Peter, men derimod ”Når du bliver gal på Peter, så kan du gå til en af de voksne, som hjælper dig”.

I en social historie forsøger man at undgå endegyldige ord så som altid, aldrig og skal. Hvis du bruger altid, aldrig eller skal, så bliver mulighederne let låst for senere ændring. Altid er jo ALTID.

Husk, at nogen har brug for den visuelle støtte i historien f.eks. piktogrammer, billeder eller andet.

Der er nogle forskellige sætningstyper.

Der er beskrivende sætninger, som denne også er og ligeledes de foregående.

Der er perspektiverende sætninger, som giver en mulighed for viden om andres reaktioner på en situation og forklarer deres følelser og tanker: ”Peter bliver ked af det, når du slår ham ….”

Den slutter gerne med én anvisende sætning som f.eks. denne:

Det er nu din opgave at bruge ovenstående og lave nogle sociale historier.

Når du øver dig i at skrive sociale historier, så er det ikke så svært og det vil glæde dem, som du hjælper.

Den sidste sætning kaldes en tjek- eller kontrolsætning.

PS:
Ovenstående er i sig selv er en social historie om at skrive sociale historier, så sværere er det ikke. Held og lykke med det ?

Korte eksempler på sociale historier

15 årig dreng med mental retardering

JONAS HUSKER AT BØRSTE TÆNDER

Jeg hedder Jonas og er 15 år.
Jeg bor hjemme ved mor og far.
Jeg vil gerne have pæne rene tænder, så Karius og Baktus ikke laver huller i mine tænder.
Jeg er god til at børste tænder, men nogle gange glemmer jeg at børste dem.
Jeg vil gerne huske at børste tænder.
Jeg har aftalt med mor, at hun kommer ned på værelset med time-timeren 10 minutter før, at jeg skal børste tænder.
Når time-timeren bipper, så går jeg ud og børster
Så har jeg pæne rene tænder og så bliver jeg glad.

(Her kunne man bruge piktogrammer af tandbørsten og time-timer)

Ung mand på 18 år, som går på gymnasiet

STYRE EGEN ØKONOMI

Kære Oscar
Du har sagt, at du gerne vil lære at styre din egen økonomi.
Du sagde, at du har svært ved at have et hævekort, for så bruger du alle pengene på kortet.
Du har foreslået, at du kunne få en kuvert hver mandag med 200 kr., som du så må bruge, som du har lyst.
Hvis du har penge til overs, så putter du dem i sparegrisen som opsparing til sommerferien.
Din opgave er selv at bede mor om kuverten hver mandag, inden du tager afsted med bussen.

Mors rosende historie til 6 årig datter

NÅR SOFIA ER EN GOD VENINDE

Når du leger med Freja, så har jeg lagt mærke til, at hun en gang imellem bliver ked af det.
Jeg har set, at du trøster Freja og giver hende en krammer, hvis hun er ked af det.
Når du trøster hende, så bliver hun glad igen.
Det er rigtig godt, at hun har dig, for du er en rigtig god veninde for Freja og mor er stolt af dig.

(Her kunne man indsætte et billede af veninderne Sofia og Freja)

Mors beroligende historie til 5 årig datter, efter de er flyttet i et nyt hus

Jeg hedder Lærke og er 5 år.
Jeg er flyttet i et nyt hus sammen med mor og far.
Når jeg skal sove, så bliver jeg nogle gange bange.
Jeg bliver bange, fordi jeg tror, at mor og far er flyttet tilbage i det gamle hus og har glemt mig.
Mor siger, at hun sover inde i soveværelset ved siden af.
Mor siger, at hun bliver boende her og hun forlader mig ikke.
Hvis du bliver bange, så kan du kalde på mor og så kommer hun ind til dig og trøster dig.

(Her kunne man indsætte et billede af Lærke i sengen og mor)