Sekundære (kom­orbide) diagnoser

ADHD – Attention Deficit Hyperactivity Disorder

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Mange med autisme har en grad af ADHD som en sekundær (komorbid) diagnose.

Hvad er ADHD?

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitetADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet

ADHD påvirker i varierende grad hjernens evne til at regulere:

• Opmærksomheden
• Aktivitetsniveauet (der kan være for højt eller for lavt)
• Impulskontrollen

Mennesker med ADHD har ofte svært ved at regulere deres adfærd i forhold til den situation, de er i.

Kilde: ADHD.dk

Hvad kendetegner en person med ADHD?

ADHD er kendetegnet ved kernesymptomerne hyperaktivitet, opmærksomhedsvanskeligheder og impulsivitet. Tilstanden er ofte kombineret med komorbiditet, som eksempelvis autisme, Tourettes syndrom, angst eller misbrug. Dette kan medføre forskellige grader af funktionsnedsættelse fx indlæringsvanskeligheder og adfærdsforstyrrelser. Behandlingen er tværfaglig og den pædagogiske indsat f.eks. i skolen er vigtig. I tilfælde med moderat til svær ADHD med påvirkning både i skole, hjemme og i fritiden kan medicinsk behandling, som er den eneste dokumenterede behandling af kernesymptomerne, komme på tale.

Kilde: Sundhed.dk

Hvilke udfordringer giver det at have ADHD?

Børn, unge og voksne med ADHD har en forstyrrelse i hjernens eksekutive funktioner. Eksekutive funktioner er dem, vi benytter os af, når vi skal prøve at forstå og løse problemer, planlægge og skaffe os overblik. Det giver forskellige udfordringer som:

• Problemer med at skabe overblik og struktur
• Vanskeligheder med at planlægge aktiviteter (fx. hvornår på dagen skal jeg til fritidsaktiviteter, hvor lang tid før skal jeg gå hjemmefra, for at nå at være et bestemt sted på et givet tidspunkt mm.)
• Forringet arbejdshukommelse (som giver problemer med at huske flere ting ad gangen og dermed at planlægge og strukturere)
• Dårlig tidsfornemmelse

Det gør det svært at planlægge sin dagligdag. Og for børn giver det ofte store indlæringsvanskeligheder og sociale problemer. Unge og voksne har problemer med at tage en uddannelse og at forblive i et job. Problemerne berører næsten alle sider af livet. Børn og unge voksne med ADHD kæmper derfor ofte med dårligt selvværd, vanskelige forhold til andre mennesker og dårlige præstationer i skolen eller på arbejdet.

Kilde: Sundhed.dk 

ADD – Attention Deficit Disorder

ADD står for Attention Deficit Disorder. Mange med autisme har en grad af ADD som en sekundær (komorbid) diagnose.

Hvad er ADD?

Betegnelsen ADD anvendes om den form for ADHD, hvor hyperaktiviteten er fraværende eller ikke så synlig – med andre ord ”den stille ADHD”. Bogstaverne ADD står således for Attention Deficit Disorder, dvs. forstyrrelse af opmærksomheden, hvor H´et for hyperaktivitet er udeladt. ADD bruges således, når der overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.

Hvad kendetegner en person med ADD?

Mennesker med ADD er mere stille og rolige i deres fremtræden, end mennesker med ADHD, der også har hyperaktivitet og impulsivitet. De skaber måske ikke så mange konflikter og forstyrrer måske ikke undervisningen, og det er derfor sværere for andre at få øje på deres vanskeligheder.
Derfor får mange ikke stillet diagnosen ADD/ADHD, før de er unge eller voksne. Det betyder imidlertid ikke, at de ikke har haft vanskeligheder allerede som børn. De fortæller ofte, at de altid har følt sig anderledes, de har bare ikke vidst hvorfor. Folk omkring dem har måske set dem som stille, generte, dovne, mindre begavede eller indadvendte. Derfor kæmper mange mennesker med uopdaget ADD med en negativ selvfølelse og et lavt selvværd.

Kilde: ADHD.dk

ANGST

Hvad er angst?

Det er vigtigt at skelne mellem normal angst og sygelig angst. Frygt og rædsel er normale reaktioner på hændelser, som opleves som truende eller farlige.
Udover selve den psykiske oplevelse af angst fører sådanne hændelser til, at det såkaldte autonome nervesystem reagerer. Dette udløser en lang række symptomer fra kroppen. Hjertet banker, man sveder, er svimmel og har ubehag i maven.

Hvad kendetegner en person med angst?

Når man har sygelig angst, udløses symptomerne på angst lettere end sædvanligt eller kommer helt uden varsel. Angsten kan ramme én som lyn fra en klar himmel. De typiske symptomer er:

• Rysten
• Svedudbrud
• Hjertebanken
• Brystsmerter
• Svimmelhed
• Åndenød

Men der kan være andre symptomer, og de behøver heller ikke alle være tilstede på én gang. Typisk er den angste person bange for, at hun er ved at blive sindssyg eller dø f.eks. af et hjerteanfald. Desuden frygter man at få nye anfald.

Kilde: Sundhed.dk

DEPRESSION

Hvad er depression?

Depression er en psykisk sygdom. Den viser sig ved, at man er vedvarende nedtrykt, har nedsat lyst og interesse, nedsat energi og er mere træt end normalt.

Depression er en sygelig tilstand, som ikke skyldes dovenskab, personlig svaghed eller mangel på evne til at tage sig sammen. Ting, som tidligere ville gøre en i godt humør og glad, er nu ligegyldige og tomme. Man oplever ingen glæde – hverken sammen med kæreste eller ægtefælle, ved arbejde eller uddannelse eller i fritidsaktiviteter.

Symptomerne skal have stået på i mindst to uger. Man skelner mellem svære, moderate og lettere depressioner. En særlig tilstand kaldes dystymi, som er et mere kronisk forløb over flere år.

Hvad kendetegner en person med depression?

Mindst 2 ugers varighed af nedenfor nævnte symptomer.

A. Mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer:1. Nedtrykthed2. Nedsat lyst eller interesse3. Nedsat energi eller øget tendens til at blive træt

B: Mindst 2 følgende ledsagesymptomer:1. Nedsat selvtillid eller selvfølelse2. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse3. Tanker om død eller selvmord4. Besvær med at tænke eller koncentrere sig5. Indre uro eller rastløshed eller hæmning6. Søvnforstyrrelser7. Ændring i appetit eller vægt.

Kilde: Sundhed.dk

SELEKTIV MUTISME (stumhed i nogle situationer)

Hvad er selektiv mutisme?

Elektiv mutisme F94.0 er en tilstand, hvor barnet demonstrerer normal talefærdigheder i visse situationer, men er stum i andre, relativt veldefinerede situationer.

Hvad kendetegner en person med selektiv mutisme?

Forældre til et barn med elektiv mutisme fortæller hyppigt, at deres barn taler højt og frit derhjemme og i vante sociale situationer, men slet intet siger i skolen eller ved tilstedeværelse af fremmede. Nogle børn med elektiv mutisme kan tale med fremmede i telefonen, men ikke, når de er i direkte kontakt med dem.

Behandling:
Kognitiv adfærdsterapi – langsomt at træne barnet i at tale i sociale situationer
Familieterapi – familien som helhed kan blive bedre til at verbalisere følelser og tale om relationer i familien, hvilket kan styrke barnets evne til at overvinde sin elektive mutisme.

Kilde: Noter i børne og ungdoms psykiatri af Asma Bashir, læge

EPILEPSI

Hvad er epilepsi?

Epilepsi er en samlet betegnelse for forskellige typer anfald, der skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen. Man inddeler anfaldene i to grupper:

• Generaliserede anfald. Her er hele hjernen involveret, og patienten mister bevidstheden
• Fokale anfald. Her er kun en del af hjernen involveret.

Hvad kendetegner en person med epilepsi?

Symptomerne på et epilepsianfald kan variere fra kraftige rykninger og kramper til fjernhed og slaphed. Nogle anfald påvirker bevidstheden, mens andre ikke gør det. Efter et epileptisk anfald er barnet ofte træt.

Et typisk generaliseret anfald kan begynde med, at barnet falder bevidstløst om. Vejrtrækningen stopper i nogle sekunder, og kroppen bliver helt stiv. Hovedet er ofte vredet til en af siderne eller bøjet bagover. I løbet af det næste minut vil man se, at der kommer rykninger i arme, ben og hoved. Det er ikke usædvanligt, at barnet har vandladning eller afføring under anfaldet. Når barnet vågner efter anfaldet, er det ofte træt og desorienteret.

Anfaldene kan også optræde på andre måder, som kan være vanskelige at opdage hos små børn. F.eks. kan ses stirren, pludselige fald, ændring i adfærd eller manglende interesse og uopmærksomhed.

Hos børn med mange epileptiske anfald kan der være problemer med udvikling og indlæring. Dette kan skyldes såvel epilepsien, en tilgrundliggende hjerneskade samt den medicinske behandling.

Kilde: Sundhed.dk

MENTAL RETARDERING

Hvad er mental retardering?

Mentalt retarderet, er man på en række områder forsinket eller mangelfuldt udviklet. Det betyder, at de intellektuelle (kognitive), sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder er påvirkede.

Kilde: Psykiatrifonden

Hvad kendetegner en person med mental retardering?

Gradering af mental retardering:

Kilde: Sundhed.dk

OCD

Hvad er OCD?

OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger.

OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger.

Kilde: OCD-foreningen.dk

Hvad kendetegner en person med OCD?

En person med OCD har tvangstanker og/eller tvangshandlinger:

Tvangstanker:

• Snavs og smitte
• At noget frygteligt sker
• Sygdom
• Død
• At ting skal være symmetriske
• Sex
• Religiøse tanker
• Angst for at forvolde sig selv eller andre skade

Tvangshandlinger:

• Vaskeritualer – en tvangstanke om snavs og smitte
• Gentagelsesritualer – gentage dagligdagsaktiviteter i det uendelige
• Tjekking-adfærd – hele tiden sikre sig, at døre er lukkede, komfuret er slukket, vinduerne haspet til osv.
• Mentale ritualer – i form af tællen eller udførelse af indviklede regnestykker
• Ordne/arrangere alting symmetrisk eller på en bestemt måde
• Andre ritualer
• Tællen

Kilde: Noter i børne og ungdoms psykiatri af Asma Bashir, læge

PTSD

Hvad er PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion)?

Mennesker med autisme har ofte været udsat for en længerevarende stressbelastning og derfor nævnes PTSD ofte i forbindelse med autisme.

PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder – på dansk post traumatisk belastningsreaktion.

PTSD er en psykisk lidelse. Det er en traumetilstand, som kan ramme alle mennesker, der har været udsat for eller været vidne til én eller flere voldsomme begivenheder. Typiske begivenheder, der kan medføre PTSD, er krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, gidseltagninger, bilulykker, naturkatastrofer, brand og røveri.

Begivenhederne har en så voldsom karakter, at personen føler sig truet på livet. Nogle har reelt været i livsfare, for andre har det været en følelse af at være i livsfare. Det afgørende er ikke, om faren har været reel eller ej, men hvordan den føles, og hvordan hjernen har reageret.

Hvad kendetegner en person med PTSD?

Et markant kendetegn for et menneske med PTSD er den konstante frygt for igen at havne i en traumatisk situation. Man gør derfor alt for at undgå det, der minder om traumet.

Et andet typisk træk er, at den PTSD-ramtes dagligdag hele tiden ”forstyrres” af genoplevelsen af traumet og et mylder af tanker og følelser, som ikke lader sig kontrollere. Man har kort lunte og har let til overdreven angst eller vrede. Oveni dette kan andre sygdomssymptomer støde til, som f.eks. depression, hukommelsesproblemer og kropssmerter.

Den overvældende styrke af symptomer kan give den PTSD-ramte en oplevelse af ikke længere at have kontrol over sig selv og ikke længere at kunne genkende den person, man plejede at være. Troen på, at man kan fungere i et normalt arbejds-, familie- og fritidsliv forsvinder, og man isolerer sig fra fællesskabet. Det er derfor vigtigt at opsøge professionel hjælp – i første omgang hos egen læge. Professionel hjælp kan begrænse symptomerne og hindre, at PTSD udvikles til en kronisk lidelse.

Kilde: Psykiatrien.rm.dk

ANOREKSI (spiseforstyrrelse)

Hvad er anoreksi?

Anoreksi er en forstyrrelse, hvor man selv sørger for at tabe sig meget i vægt. Hvis man har anoreksi, har man en forvrænget opfattelse af sin krop. Man er bange for at blive tyk og overvægtig og fastsætter selv en unaturlig lav grænse for, hvor meget man må veje.

For at stille diagnosen anoreksi undersøger din læge dig og taler med dig om dit liv, dine problemer og dine spisevaner. Lægen spørger til din familie og dit netværk. Det kan også være nødvendigt for lægen at tale med en pårørende.

Hvis du har anoreksi, kan det være hårdt at tale med andre om det. Det kan være svært selv at erkende, at kontrollen over spisningen er løbet løbsk. Hvis du har anoreksi, kan det være hårdt at tale med en læge om det, selv om du kender lægen og stoler på ham/hende. Det kan hjælpe at tage nogen med som støtte, når du går til lægen.

Kilde: Sundhed.dk

Hvad kendetegner en person med anoreksi?

Autisme og anoreksi har nogle fællestræk, idet mennesker med autisme og mennesker med anoreksi begge kan have et rigidt fokus på en bestemt ting, som i dette tilfælde er krop og mad. Begge målgrupper kan have svært ved at tolke andre menneskers følelser, og de bliver ofte overvældet af egne følelser og sansninger.
Hos personer med anoreksi kan vanskelighederne være en følge af den måde, som hjernen bliver påvirket af underernæring, og de sociale og kognitive vanskeligheder hos personer med anoreksi ligner derfor de vanskeligheder, man ser hos personer med autisme, dog i et mindre omfang.

Vanskelighederne med at indgå i sociale sammenhænge og det at sætte sig ind i andres menneskers tanker og følelser er dog større hos personer med anoreksi, end i den almene befolkning. Man kan derfor tale om, at disse vanskeligheder ikke kun er en følgevirkning af den underernæring, der ledsager anoreksien.

Mennesker med anoreksi har oftere autisme, end personer i den generelle befolkning. En stor undersøgelse fra 2016, der er baseret på dansk registerdata, har vist, at der i familier, hvor et familiemedlem har anoreksi, er en forhøjet risiko for at få et barn med autisme. Omvendt, hvis der er autisme hos et familiemedlem, stiger risikoen for, at et nært familiemedlem udvikler anoreksi.
Det tyder derfor på, at der er en genetetisk sammenhæng mellem autisme og anoreksi, men forskningen har ikke kunnet pege på den specifikke sammenhæng.

Kilde: Socialstyrelsen – Viden til gavn

STRESS

Hvad er stress?

Man kan definere stress som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.

Kilde: Psykiatrifonden.dk

Hvis man har en autismediagnose, hvor man har svært ved at forstå det sociale samspil med andre, så er der stor risiko for, at man er i en konstant stressbelastning. PTSD (Posttraumatisk stressforstyrrelse) kan være en følge af længerevarende stressbelastning.

Hvad kendetegner en person med stress?

Stress og her tænkes ikke på, at mange i flæng siger, at de føler sig stressede, men på langvarig negativ stress, som måske skyldes:

• At man ikke har levet op til det, som man selv eller andre har forventet
• At man har haft alt for mange opgaver
• At udfordringerne har oversteget personer kompetencer eller den tid, som var afsat til opgaven
• At omgivelserne har været stressende
• Osv.

Vær opmærksom, hvis du har nogle af følgende symptomer i længere tid.

• Anspændt
• Irritabel
• Søvnproblemer
• Træt
• Mistet overblikket og evnen til at tage initiativ
• Trist og modløs
• Alt kører på rutinen og det går stærkt
• Mavesmerter
• Nakkesmerter
• Valgt ting fra f.eks. lystbetonede aktiviteter
• Koncentrationsbesvær
• Svært ved at huske.

TICS OG TOURETTES SYNDROM

Hvad er tics og Tourettes syndrom?

Tics kan være en pludselig og hurtig ufrivillig bevægelse (motorisk tic) eller lyde (vokale tics) som hosten, snøften, rømmen sig, banden og gentagelse af specielle ord. En del mennesker kan have enkelte tics, men ved Tourettes syndrom oplever personen at have forskelligartede tics igennem mange år. Gamle tics erstattes af nye, og antallet af tics varierer over dage, uger eller måneder.
Mange mennesker med Tourettes syndrom har andre udfordringer, så som ADHD, OCD, søvnvanskeligheder eller lignende, som kan være mere belastende end ticsene.

Hvad kendetegner en person med tics og tourettes syndrom?

Der skelnes mellem fire hovedtyper af tics:

• Enkle motoriske tics
• Enkle vokale tics
• Komplekse motoriske tics
• Komplekse vokale tics

Enkle motoriske tics er pludselige, gentagne, hurtige, formålsløse og ufrivillige bevægelser, som kan ligne normale bevægelser. De varer som regel kort tid (1 sekund). Hyppige motoriske tics er kast med hovedet, skuldertrækninger og ansigtsgrimasser. Disse tics kan ofte skjules, og man lægger ofte ikke mærke til dem.

Enkle vokale tics er ofte meningsløse ytringer eller lyde. Nogle prøver at holder dem skjult. Det kan være rømmen sig, hosten, snøften, smasken, gryntelyde, fløjtelyde eller skrig.

Komplekse motoriske tics er mere koordinerede bevægelser, som efterligner normale motoriske funktioner. De optræder normalt ud af sammenhæng eller i upassende situationer og påkalder sig opmærksomhed, fordi de er overdrevne, kraftfulde og gentagne. De kan omfatte hoppen, løben, tvangsmæssig berøring af sig selv eller andre eller spytten. Socialt upassende bevægelser, inklusive obskøne fagter (kopropraksi) og imitering af andres adfærd (ekkopraksi), kan være særlig generende.

Komplekse vokale tics er ord og fraser. De kan bestå i at gentage specielle, nogle gange socialt uacceptable, ofte obskøne ord (koprolali) eller gentagelse af lyde eller ord (pallilali).
Tics kan undertrykkes eller mindskes, og det gøres nogen gange bevidst andre gange ubevidst. At hæmme tics bevidst kræver stærk koncentration. Under stress, udmattelse eller ophidselse stiger mængden af tics hos nogen, men for andre kommer der flere, når man slapper af.

Ca. 80 % kan fortælle om en ”præ-ticfornemmelse”. For eksempel kløende fornemmelse i øjnene, ubehag i halsen og muskelstramninger der kommer før en tic og forsvinder, når de udfører ticsen.

Kilde: Sundhed.dk