Ydelser til barnet og søskende
Ydelser rettet mod barnet og søskende
Formålet med vores ydelser til barnet og søskende tager udgangspunkt i denne sætning:
Jeg har ikke forstået jer, og I har ikke forstået mig!
Med andre ord stræber vi efter at skabe forståelse og samklang mellem barnet og omgivelserne samt i de fora, som barnet befinder sig i – uanset om det er i familien, skolen, fritidslivet eller andet.
Generelt om ydelserne
Vores tilgang til barnet eller den unge med autisme handler om at skabe forståelse og tillid til, at der rent faktisk er nogen, som forstår mig. Det er ikke noget, der sker over natten. Det kræver tid, indsigt i autisme og tålmodighed.
Barnet eller den unge er måske slet ikke udredt endnu – er lige udredt eller er blevet det for lang tid siden, hvorefter der ikke er sket mere.
Jo tidligere man tager fat i et selvforståelsesforløb desto bedre. Hvis barnet f.eks. har gået 14 år og troet, at det skulle være neurotypiker – og derfor har tillært sig nogle strategier for at passe ind i den neurotypiske verden – ligger der en stor opgave i at hjælpe barnet eller den unge med at aflære nogle af disse strategier og så lære, at det er okay at gøre det på den rigtige måde, den autistiske.
Prøv at forestille dig, at du havde gået forlæns hele dit liv – for det gjorde alle andre – og så pludselig få at vide: Den rigtige måde for dig er faktisk at gå baglæns.
Nogle børn/unge vil helt afvise at være autist eller have autisme, men man kan godt snakke om diagnosen, uden at bruge ordet autisme f.eks. gennem et udsagn som dette:
“Nogen jeg kender, har det sådan, at de kan høre alle samtaler på én gang, har du det også sådan?” eller ”Det kan godt være svært nogle gange, at der lige pludselig bliver ændret i en aftale – synes du også, at sådan noget er irriterende?”
Om indholdet i ydelserne
Vi ved, at mange børn og unge med autisme går gennem livet med oplevelsen af at blive misforstået. De har fået ar på sjælen, fordi de er blevet mobbet, og de har følt sig anderledes og forkerte.
For de flestes vedkommende har de hele livet prøvet at være ligesom alle de andre, prøvet på at passe ind. De har været nødt til at tage en maske på og derfor konstant været på overarbejde både hjemme i familien, i børnehaven, i skolen, i fritidslivet – ja, alle steder.
Udbytte af ydelserne
Målet med vores deltagelse i et forløb er, at der på rette tid og sted bliver sat ind med rette indsats – så den første indsats også bliver den bedste.
Vi tilstræber at skabe et forum, hvor børnene/de unge:
- Føler sig mødt på deres præmisser og forstået
- Får en større selvforståelse og en forståelse af, at de ikke er alene og at de ikke er mærkelige
- Lærer nogle mestringsstrategier til at klare sig igennem de svære situationer
- Får en oplevelse af, at de er gode nok og at de også kan mange ting.
Kontakt mig, så vi sammen kan finde den optimale løsning til netop jeres kommune. Vælg evt. en klippekortsordning, der giver rabat samt adgang til akuthjælp.
Lad os finde en løsning sammen
Se mine forskellige ydelser tilpasset indsatstrappen herover eller tjek muligheden for en skræddersyet løsning. Sammen finder vi den optimale løsning til netop jeres kommune. Alle vejledningsforløb visiteret af kommunen inkluderer muligheden for akuthjælp.