Viden om autisme
Søger du viden om autisme, har vi her samlet dét, som du grundlæggende bør vide, inkl. en oversigt over de mest almindelige autismediagnoser og sekundære (komorbide) diagnoser.
Vi er specialiseret i autisme, men din henvendelse til os behøver ikke absolut tage udgangspunkt i en erkendt autismediagnose. Måske står du i en situation, hvor der er tvivl om diagnosen, eller der er gang i en udredning, så tøv ikke med at tage kontakt,
Hvis den diagnose eller komorbiditet, som du ønsker hjælp til, ikke er i vores oversigt, er du altid velkommen til at rette henvendelse, måske kan vi alligevel hjælpe med en individuel tilpasset løsning. Mange af de støtteredskaber, der bruges i forhold mennesker med autisme, bruges nemlig også i forhold til mennesker med andre diagnoser f.eks. ADHD.
Hvad er autisme?
Der er forskellige autismediagnoser, men fælles for dem alle er selve autismekernen, som bygger på Lorna Wings Triade, og det er denne autismekerne, som man bliver nødt til at forstå, for at kunne forstå autismen. Autisme er som en anden kultur med sit helt eget sprog, og der findes desværre ingen kurser i at tale og forstå ”autistisk”, så man bliver nødt til at være nysgerrig og undersøgende.
Der er forskellige definitioner af autisme. De to definitioner, som vi tager udgangspunkt i hos AutismeNavigator er følgende:
“Autisme kan bedst forstås som en grundlæggende anderledeshed på en række områder, som har afgørende betydning for, hvordan ens hverdag foregår, opleves og forstås.”
– Christian A. Stewart-Ferrer, dansk psykolog med Asperger
”Livet består af en forvirrende mængde indtryk og lyde, og derfor er det en stor hjælp med orden i tilværelsen”.
– Gunilla Gerland, svensk forfatter, foredragsholder og debattør med Asperger
Hvad kendetegner en person med autisme?
I autismeverdenen bruger vi ikke begrebet “almindelige mennesker”. I stedet taler vi om neurotypikere og mennesker med autisme. Neurotypikere er mennesker, som ikke har en autismediagnose. Mennesker med autisme er personer, som har en udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret.
Neurotypikere – eller NT’ere som de ofte kaldes i daglig tale – opfatter mennesker med følgende adfærd som værende “autister”:
- Egocentrisk syn på verden
- Kontakt og samspil på egne præmisser
- Vanskeligheder ved indlevelse
- Manglende situationsfornemmelse
- Manglende forståelse for sociale regler
- Hypersensibilitet for stimuli
- Stress i sociale situationer
- Aggressiv, urolig adfærd
Kilde: Noter i børne- og ungdomspsykiatri af Asma Bashir, læge
De 3 kernesymptomer på autisme
Der er 3 kernesymptomer på diagnosen “autisme”
- Gensidighed i det sociale samspil med andre mennesker.
Afvigende socialt samspil - Forståelse og anvendelse af verbal og nonverbal kommunikation.
Kvalitativt afvigende kommunikation - Socio-emotionel forestillingsevne og fleksibilitet i tankegang, fokus, adfærd og kropslige bevægelser.
Indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre.
Nuværende diagnosebetegnelser
Indtil 2015 blev autismediagnoserne betegnet med følgende benævnelser jf. WHO’s diagnosesystem ICD-10:
Klik på billedet for at se det i stort format ↑
Hvad kendetegner de forskellige autismediagnoser?
Få mere information om, hvad der kendetegner de enkelte autismediagnoser – klik på boksene herunder:
1. Infantil autisme
Infantil autisme [ICD-10, F. 84.0] er den mest fremtrædende form for gennemgribende udviklingsforstyrrelse. For at stille diagnosen skal der være tegn på alle 3 kernesymptomer inden treårs-alderen.
Læs mere
2. Atypisk autisme
Atypisk autisme [ICD-10, F. 84.1] minder om infantil autisme, men adskiller sig ved først at begynde efter treårs-alderen, og/eller ved, at kun 2 af de 3 kernesymptomer på autisme er til stede.
Læs mere
3. Aspergers Syndrom
Aspergers Syndrom [ICD-10, F. 84.5] afviger fra infantil autisme ved, at der ikke optræder generel forsinkelse i den sproglige eller kognitive udvikling. Betegnes af nogle som en mildere form for autisme.
Læs mere
6. Sekundære diagnoser
Sekundære [komorbide] diagnoser er diagnoser, som er forbundne med autisme. Fx ADHD, ADD, OCD, PTSD, Spiseforstyrrelser, Angst, Depression, Stress, Tics/Tourettes og Mutisme (stumhed). Læs mere
Nye diagnosebetegnelser
Fremover vil man følge ICD-11, som bygger på den amerikanske psykiatriske diagnosemanual DSM-V, der trådte i kraft i 2013.
En meget væsentlig ændring i det nye diagnosesystem er, at man afskaffer de forskellige benævnelser som Infantil autisme, Atypisk autisme, Aspergers Syndrom, GUA og GUU. Fremover benævnes diagnoserne samlet som Autisme Spektrum Forstyrrelser eller autisme.
I den nye diagnosemodel går man væk fra at snakke om afvigelser, men i stedet vanskeligheder inden for de 3 kendte kerneområder: Socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne. Sanseforstyrrelser/sansefølsomhed bliver også en del af det nye diagnosesystem, hvor de 3 kategorier hedder:
- Autisme Spektrum Forstyrrelse med støttebehov
- Autisme Spektrum Forstyrrelse med stort støttebehov
- Autisme Spektrum Forstyrrelse med meget stort støttebehov
Klik på billedet for at se det i stort format ↑
Der vil gå nogle år, inden det slår helt igennem og de tidligere benævnelser forsvinder helt.
Autisme kan bedst forstås som en grundlæggende anderledeshed på en række områder, som har afgørende betydning for, hvordan ens hverdag foregår, opleves og forstås.
Christian A. Stewart-Ferrer, dansk psykolog med Asperger
Hvorfor får man autisme?
Det endegyldige svar på dette spørgsmål findes ikke. Det bedste bud er, at fostret får autisme under graviditeten, eller at det er arveligt. Det arvelige kan godt springe et eller flere led over. Så autisme ses ikke altid i lige linje, altså forældre-barn, men f.eks. bedsteforældre-barn. Kan man gøre noget for at undgå at få autisme? Nej, det kan man ikke. At et barn, en ung eller en voksen befnder sig inden for autismespektret, er ingens fejl, skyld eller ansvar.
Hvordan kan man se, at en person har autisme?
Det kan man ikke og det kan være rigtig svært at opdage. Nogle er voksne, før det bliver konstateret fx ved at deres barn bliver udredt og der konstaterer man, at der er noget genkendeligt ved én selv. Det kan være svært både for forældre, men også for fagfolk som lærere og pædagoger at genkende symptomerne. Det er derfor, at det er vigtigt, at der finder en professionel og omfattende udredning sted – så den rigtige diagnose kan stilles.
Hvordan udreder man for autisme?
En udredning sker oftest i psykiatrien og af en psykiater. Denne har samtaler med den enkelte, med dennes forældre, der indsamles viden fra lærere, pædagoger og andre der kan bidrage til et 360° graders billede af personen.
Et af elementerne i en autismediagnose er selve autismekernen, som centrerer sig om Lorna Wings Triade. De 3 kernesymptomer i autismediagnosen drejer sig om:
1. Gensidighed i det sociale samspil med andre mennesker
- Vanskeligheder ved at indgå gensidigt i leg, gruppearbejde, arbejdsfællesskaber, familiære sammenkomster. Ikke fordi mennesker med autisme ikke vil, men de bruger meget energi og tid på at analysere sig frem til, hvad der sker mellem mennesker.
Afvigende socialt samspil med hensyn til kardinalsymptomet:
- Blikkontakt, mimik, kropsholdning, gestikulation.
- Udvikling af fælles interesser, aktiviteter og emotioner med jævnaldrende.
- Emotionelt respons, situationsfornemmelse eller integration af social, emotionel og kommunikativ adfærd.
- Spontan delagtiggørelse af andre i fornøjelser, interesser eller aktiviteter.
2. Forståelse og anvendelse af verbal og nonverbal kommunikation
Der kan være forsinket udvikling af sproget, eller barnet kan have svært ved at opfatte og forstå sproget, fx abstrakt sprog eller vendinger (ordsprog); ved udtalen; ved sætningsopbygning eller svært ved at følge med i en samtale.
Kvalitativt afvigende kommunikation med hensyn til:
- Talesprog, som mangler eller er tilbagestående, uden forsøg på at kompensere herfor ved mimik eller gestikulation.
- Evne til spontan samtale.
- Brug af ord og sætninger, som er stereotype, repetitive eller idiosynkratiske.
- Spontan deltagelse i varieret ”som om” leg eller for de yngste social imitationsleg
3. Socio-emotionel forestillingsevne og fleksibilitet i tankegang, fokus, adfærd og kropslige bevægelser
Der kan være stereotype gentagende aktiviteter og begrænsede interesser. Der ses også tvangspræget adfærd med mange ritualer.
Indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds, interesse- og aktivitetsmønstre med mindst 1 af følgende:
- Udtalt optagethed af 1 eller flere stereotype, indsnævrede interesser, afvigende mht. indhold eller fokus eller optagethed af 1 eller flere interesser, afvigende med hensyn til intensitet og afgrænsning, men ikke indhold eller fokus.
- Tvangspræget fastholden ved specifikke, formålsløse rutiner eller ritualer.
- Stereotype, repetitive motoriske manerer, omfattende hånd- og fingerbasken eller – vriden, eller komplekse kropsbevægelser.
- Optagethed af delelementer eller detaljer uden funktionel betydning så som legetøjets lugt, konsistens, berøringsfornemmelse eller lyde.
Der skal 6 symptomer til en autisme diagnose
For at få en autismediagnose skal man sammenlagt have mindst 6 symptomer inden for de flg. 3 kerneområder:
- Gensidighed i det sociale samspil med andre mennesker (mindst 2 symptomer).
- Forståelse og anvendelse af verbal og nonverbal kommunikation (mindst 1 symptom).
- Socio-emotionel forestillingsevne og fleksibilitet i tankegang, fokus, adfærd og kropslige bevægelser (mindst 1 symptom).
Brug for hjælp her og nu?
Brænder det hele på, og har du brug for akut hjælp? Alle, der er visiteret fra kommunen eller har aftalt et forløb, f.eks. en klippekortordning, har adgang til min akut-telefon. Jeg svarer alle dage i tidsrummet 08.00-22.00 – fordi diagnoser aldrig holder fri. Det er muligt at komme i kontakt med mig pr. telefon, mail eller online via videosamtale.