Vejledning til barnet

Det er i modvind, drager stiger til vejrs

Vejledning til barnet eller teenageren med autisme

Jo før et barn med autisme bliver diagnosticeret, desto bedre. Hvis ikke barnet har fået sin diagnose, før han eller hun blev teenager, så har barnet brugt ca. 12 år eller mere på at tro, at det var et helt “normalt” eller det vi kalder neurotypisk barn – og prøvet på at kopiere alle omkring sig og oversamarbejdet for at passe ind.

Det kan være en ganske skræmmende oplevelse for barnet lige pludselig at få vide, at han/hun ikke er som alle andre.

For nogen vil det måske være en lettelse at få sat prædikat på. At få en forklaring på, hvorfor man har følt sig anderledes og forkert. For andre kan det at få en autismediagnose være en tærskel, man ikke magter at træde over, men fortsat stræber efter at være ”normal”, det vil sige neurotypisk.

Uanset hvilken situation jeres barn eller teenager befinder sig i, har vi mulighed for at hjælpe.

 

Indhold i ydelsen

  • Selvforståelsesforløb, hvem er jeg? Hjælpe barnet/den unge med selvforståelse, hvor barnet får et indblik i egen diagnose, både hvilke udfordringer det kan give, men samtidigt også et stort fokus på egne styrker
  • Hjælp til forståelse af relationer, en nymodens “Emma Gads – Takt og tone”, hvad man siger/gør sammen med
    –  Tætte relationer f.eks. familie
    –  Ikke så tætte relationer f.eks. venner og veninder
    –  Fjerne relationer f.eks. de 1000 “venner” på Facebook
  • Er det kun mig, som har det sådan?
  • Støttende samtaler
  • Hjælp til at se mening og mål med det hele
  • Hjælp til udfordringer i skolen – skolevægring
  • Støtteperson eller mentor
  • Akuthjælp her og nu i situationen via telefon eller online chat

Udbytte af ydelsen

  • Føle sig forstået og accepteret for den man er
  • Øget autisme- og selvforståelse
  • Lære noget om, hvordan neurotypikere tænker og agerer
  • Støtte ved skift af miljø f.eks. fra børnehave til skole
  • Rådgivning og støtte i forbindelse med skolevægring
  • Minimering af stressniveauet hos barnet/den unge
  • Lære nye mestringsstrategier i forbindelse med diverse udfordringer, f.eks. impulsivitet, venskaber, socialt samspil med andre, kan ikke regne andre ud, bliver misforstået
Svend Erik Sørensen og hans Golden Retriever

Kontakt mig, så vi sammen kan finde den optimale løsning til netop jeres barn. Vælg evt. en klippekortordning, der giver rabat samt adgang til akuthjælp.

Brug for hjælp her og nu?

Brænder det hele på, og har du brug for akut hjælp? Hvis du er visiteret fra kommunen eller har aftalt et forløb, f.eks. en klippekortordning, har du adgang til min akut-telefon. Jeg svarer alle dage i tidsrummet 08.00-22.00 – fordi diagnoser aldrig holder fri. Det er muligt at komme i kontakt med mig pr. telefon, mail eller online via videosamtale.

Klik på knappen og se, hvordan du kan få hjælp.